Lokaler

Jeg har lokaler i Valby og på Østerbro, som er en del af klinikfællesskabet KBH Terapeuterne. 

Lokalerne er lyse, pæne og i trygge omgivelser. Der er gode stole og sofaer, stearinlys, lydisolerede døre og vand/kaffe. 

 

Find vej til - og rundt i - klinikken

 

Klinik i Valby 

Du ankommer til den store, hvide bygning på Valby Tingsted 7. Du kan parkere i de omkringliggende gader mod betaling i parkeringsapp. Med offentlig transport skal du stå af ved Valby St. 

 

 

Når du går gennem indgangen, er der nogle få trin, som fører dig til stueetagen. Her drejer du til højre og følger gangen ned til trapperne på venstre hånd. På 1. etage ligger klinikken, KBH Terapeuterne. Det er et skofrit område, som det er i de fleste klinikker, så du bedes stille skoene ved indgangen. 

Tag plads i venteværelset, indtil jeg henter dig. 

 

 

Der er badeværelser for enden af gangen. 

 

 

Klinik på Østerbro

Klinikken på Blegdamsvej 112A ligger overfor Frimurerlogen. Hvis du er med offentlig transport, skal du stå af på Trianglen Metro St.

 

Hoveddøren vil ofte være ulåst, og ellers kan du buzze dig ind ved at trykke på “KBH Terapeuterne”. Indenfor hoveddøren går du et par trin ned til klinikken. 

 

Ved indgangen af klinikken er et lille venteområde med stole, hvor du kan sætte dig. Det er et skofrit område, og der er et stativ til dine sko. 

 

 

Der er et badeværelse for enden af gangen. 

 

 

Begge steder er dele af et klinikfællesskab bestående af flere lokaler,  som mange behandlere bruger. Det er derfor ikke sikkert, at vores samtaler finder sted i samme lokale hver gang. Alle lokaler er dog i samme stil og med samme rare stemning.

 

 

Jeg håber, du vil føle dig rigtig godt tilpas i klinikken.

Scroll to Top